Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Hver 13. nydansker er leder


10.02.2006

Andelen af nydanske ledere er halveret de seneste tyve år. Mens hver 13. nydansker på arbejdsmarkedet i dag er leder, gjaldt det samme tilbage i 1985 omtrent hver ottende person med en anden etnisk baggrund end dansk.


Forklaringen på halveringen er enkel, mener Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker.

- De mennesker, der er kommet til Danmark de senere år, er for langt hovedparten flygtninge og familiesammenførte. Mange af dem er ikke gearet til det danske arbejdsmarked. Da Danmark er et af verdens absolutte knowhow samfund, skal social mobilitet sikre, at vi får flere nydanske ledere. Det tager tid, og derfor kan man ikke forvente så stor en andel ledere endnu, siger Torben Møller-Hansen til magasinet Lederne.

I perioden er antallet af nydanskere i arbejde mere end tredoblet fra 27.284 til 88.372. Samtidig er antallet af ledere med anden baggrund end dansk ”blot” steget med 60 procent – fra 4.016 til 6.834.

Interne links


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne