Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Haarder sætter fokus på ledelse


04.08.2006

- Med hensyn til ledelse sker den største forandring på de almene gymnasier, der ved amternes nedlæggelse bliver selvejende med bestyrelser ligesom erhvervsskolerne og de frie skoleformer.


Sådan sagde undervisningsminister Bertel Haarder (V), da han i går skød det årlige Sorø-møde i gang. Over 100 personer med tilknytning til uddannelsesverdenen havde samlet sig i de smukke omgivelser på Sorø Akademi. Emnet for dette års debat var ”ledelseskultur”. Han uddybede den indledende replik:
 
- Forandringen på gymnasierne forudsætter mere ledelse, vægt på målformulering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling – og nye overenskomster, der giver plads til ledelsesansvar.
 
Bertel Haarder blev bakket op af Søren Hansen, kontorchef i Undervisningsministeriet, der påpegede, at det var nødvendigt at anerkende både strukturreformen og gymnasiereformen som en stor ledelsesmæssig udfordring. Blandt andet fordi ledelsen på gymnasierne nu får et reelt rum at lede i, hvor de før var både økonomisk styret og pensumstyret af andre magter.
 
Som han udtrykte det, blev det nu på tide:
 
- at kalde en spade for en spade og rektor for en leder.
 
Sorø-mødet fortsætter i dag med mere debat og flere oplæg om ledelsesudfordringer i de danske skoler.

Eksterne links


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne