- Som leder gør man ofte meget ud af at forklare en person ordentligt og redeligt, hvorfor man er nødt til at fyre ham. Det er noget værre fis. Det har jeg fundet ud af, for der er ikke nogen af os, der lytter til noget de næste ti minutter, når vi lige har fået at vide, at vi ikke skal være der længere. Ikke den dag, siger Ulrik Wilbek.
Af den årsag har han sat sig for at holde kontakten med den fravalgte spiller ved lige for en uge eller to senere at tage snakken om, hvad der gjorde, at netop den spiller blev afviklet. Og hvad der kan gøres for, at han kommer med igen.
Nogle gange får han at vide, at det behøver de ikke tale om, for spilleren ved godt, hvad han skal rette for at komme i betragtning til jobbet.