Det vurderer udenrigsminister Per Stig Møller, der for nylig har besøgt Novo Nordisk’ hightechede R&D-afdeling i Beijing.
- Det nytter ikke at håbe på, at kineserne er dumme, for det er de ikke. Udviklingen kommer uanset, om danske virksomheder piber eller synger. Så enten kan de ligesom Novo være med inde dér, hvor klaveret spiller, eller sidde uden for, siger udenrigsministeren og understreger, at kineserne i 2020 vil være langt fremme med forskning og udvikling.
Meget tyder dog på, at erhvervslivet har draget en helt anden konklusion. Af en undersøgelse fra Lederne sidste år fremgår det nemlig, at langt de fleste topledere herhjemme peger på lavere lønomkostninger som den primære årsag til udflytningen. Omvendt siger kun hver tiende, at muligheden for at få adgang til ny viden og teknologi har været et vigtigt motiv.