Der indføres en fortrydelsesordning for personer med lang tids tilknytning til arbejdsmarkedet. Fortrydelsesordningen gør det muligt for personer, der i første omgang har fravalgt efterløn, at melde sig til ordningen senere. Det vil dog indebære nedsat efterløn og nedsat skattefri præmie ved udsættelse af tilbagetrækningen.
Hovedprincipperne i aftalen er:
• Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne, og kan derfor gå på efterløn som 60-årige.
• Alderen for efterløn hæves gradvis fra 2019, så den i 2022 bliver 62 år.
• Alderen for folkepension hæves gradvis fra 2024, så den bliver 67 år i 2027. Det er det samme, som den var før 2004. Efterlønsperioden vil dermed fortsat være 5 år.
• Alderen for efterløn og folkepension tilpasses fra og med 2025, hvis levealderen øges. Princippet er, at efterlønsperioden hele tiden skal være 5 år, og at den samlede maksimale periode på efterløn og som pensionist skal være upåvirket af ændringer i levetiden.
Velfærdsreformen berører også dagpengeområdet.
Her sidestilles dagpengeperioden og aktiveringsreglerne for de ældre med reglerne for andre grupper med henblik på at sikre ens vilkår for alle og styrke ældres muligheder for at komme i beskæftigelse.
Den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige ophæves. Der indføres ret og pligt til aktivering for 58-59-årige på linje med andre ledige.
Dagpengeperioden for over 60-årige forøges fra 2½ til 4 år. Den forstærkede tidlige aktiveringsindsats for personer i efterlønsalderen fastholdes.