Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Chefkabalen skal lægges hurtigt


08.03.2006

En hurtig fordeling af chefposter er helt afgørende, hvis de nye regioner og kommuner hurtigt skal blive velfungerende. Det viser en ny undersøgelse af den igangværende dannelse af Region Midtjylland, fortæller magasinet Lederne.


- Til trods for den yderst komplicerede opgave det er at skulle skabe en helt ny organisation med 30.000 medarbejdere, har Region Midtjylland, tidligt i processen, skabt intern ro ved hjælp af en hurtig afklaring af magtforholdene, siger Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og en af hovedmændene bag undersøgelsen.

Professoren peger på, at der i Region Midtjylland på et tidligt tidspunkt i dannelsesprocessen har været ro om fremtiden for medarbejdere, topchefer og mellemledere.

- Det har betydet en driftsikkerhed og stabilitet, der har gjort, at det har været muligt at træffe hurtige afgørelser om nødvendige tiltag, siger Kurt Klaudi Klausen.

Region Midtjylland består af Ringkøbing Amt, den sydlige del af Viborg Amt, Århus Amt og den nordlige del af Vejle Amt.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne