Her på Ledernes website har du mulighed for at indstille kandidater til Ledelsesprisen 2005.
Indstillingen vil løbe frem til den 1. juli. Herefter vil et ledelsespanel gennemgå samtlige nomineringer og håndplukke et felt på fem kandidater.
En af disse fem kandidater vil blive tildelt Ledelsesprisen 2005 på konferencen Ledelsens Dag.
Det vil være muligt at stemme på en finalist på websitet fra 1. oktober og frem til konferencen.
Alle kan indstille en leder til Ledelsesprisen. Kandidaterne vælges ud fra spørgsmålet "Hvilken kendt leder i Danmark har inspireret dig mest det seneste år og hvorfor?"
Tidligere prismodtagere er nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen (2002), Irmachef Alfred Josefsen (2003) og Danfoss-topchef Jørgen Mads Clausen(2004).