Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Tal med chefen om at skifte job


03.08.2005

Hvis du er kørt død i dit nuværende job, er det en god idé at sige det til din chef. En god overordnet skal nemlig kunne tage en ærlig snak om arbejdssituationen med sine underordnede. Det mener afdelingschef hos Lederne Trine Thorning ifølge avisen Urban.


- Faktisk er det mest ideelle, at lederen selv har iagttaget, at medarbejderen har manglet motivation på det seneste, og lederen så tager initiativ til en samtale. Det er nok de færreste ansatte, der tør banke på chefens dør af frygt for at blive hældt ud af firmaet, siger Trine Thorning til avisen.

Hun understreger, at den dygtige leder tager den slags samtaler uden at se det som en personlig kritik.

Af fordele ved en åbenhjertig snak nævner hun, at lederen måske kan finde en ny funktion og et nyt ansvar til medarbejderen, som derved får en kickstart til motivationen.

For arbejdsgiveren vil det være en fordel at holde på den viden og erfaring, som medarbejderen har.

- Medarbejdernes kompetencer er en afgørende resurse, og det koster både tid og penge at lære nye op, så arbejdsgivere bør strække sig langt for at holde på de gode kræfter, pointerer Trine Thorning overfor Urban.

Tegn på, at det er på tide at skifte job:

  • Du foretager dig de samme ting som for fem år siden
  • Du har ikke lyst til forfremmelse, selvom du skulle blive tilbudt det
  • Den person, du selv har oplært, er nu din chef
  • Det er fem år siden, du sidst blev forfremmet
  • Din have interesserer dig mere end dit arbejde
    Kilde: Urban

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne