Analysen dokumenterer, at topledere i USA sidder dobbelt så lang tid som topledere i Europa, men blandt de europæiske lande skiller Danmark sig altså ud som et land med megen tålmodighed hos bestyrelsen, selv om resultaterne udebliver.
Til Børsen fremhæver Ole Tjørnemark, partner i rådgivningsfirmaet Horton International, at det kan give en langsigtet gevinst, hvis bestyrelsen viser tillid til sin direktør.
En leder, der overlever modgang, kan blive stor i medgang.
Dårlige resultater er årsagen til hver tredje lederudskiftning på internationalt plan, og især i Tyskland hersker der beskeden medvilje overfor en direktør, der ikke leverer varen. Således blev næsten en femtedel af lederne i de 40 største selskaber i Tyskland udskiftet i fjor, skriver Børsen.