Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Sjusk med arbejdsmiljøet


16.02.2005

Omkring halvdelen af de virksomheder, som Arbejdstilsynet har besøgt per 30. januar 2005, har for lidt styr på deres arbejdsmiljø. Derfor vil Arbejdstilsynet se dem efter i sømmene en ekstra gang, og det kommer til at ske ved et såkaldt tilpasset tilsyn.


Det er status, efter at Arbejdstilsynet har gennemført indtil videre 1.708 såkaldte screeninger af virksomhederne.

Den halvdel af virksomhederne, som nu får et mere grundlæggende tilsyn, har især gjort sig skyldige i at undlade at udfylde hele eller dele af Arbejdspladsvurderingen.

130 af virksomhederne har endda haft så væsentlige problemer, at Arbejdstilsynet giver dem et påbud om at blive rådgivet.

Et sådant påbud betyder, at virksomheden skal indgå en aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som skal godkende løsningen. Og det kan blive dyrt.

- For at undgå ubehagelige overraskelser vil jeg råde virksomhederne til at være godt forberedt og have styr på deres arbejdsmiljø, inden Arbejdstilsynet kommer på besøg, siger miljøkonsulent i Ledernes Hovedorganisation, Hans Hjerrild.

Arbejdstilsynet fortsætter sine besøg, indtil alle danske virksomheder er blevet screenet. Det skal være sket senest i 2011.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne