Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Politikerne støtter Ny Løn


07.02.2005

En økonomisk gulerod til de dygtige medarbejdere giver bedre børnehaver, undervisning og ældrepleje, mener et flertal af landspolitikerne.


Ifølge en undersøgelse foretaget af Ledernes Hovedorganisation svarer 57 procent af 541 folketingsmedlemmer- og politikere, at belønning af dygtige medarbejdere giver bedre offentlig service.

En stor del af de offentlige personaleorganisationer er imidlertid uenige med flertallet af politikere. Flere af organisationerne forsøger under de igangværende overenskomstforhandlinger at beskære den individuelle løndannelses, også kaldet Ny Løn, andel af deres medlemmers samlede løn.

- Politikerne tror åbenbart, at ydelserne og præstationerne er afhængige af lønnen, den enkelte får. Man tror, at der går 640.000 medarbejdere i kommuner og amter rundt som isolerede øer, og hvis man bare belønner hver enkelt, bliver servicen meget bedre. Men det er simpelthen forkert, siger forbundsformand Dennis Kristensen fra Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) til Politiken.

I øjeblikket udgør ny løn 1,87 procent af den samlede lønsum i kommuner og amter, men social- og sundhedsassistenterne har netop i deres nye overenskomst fået procenten ned på 1,25.

Til gengæld har HK'erne hævet deres ny løn-procent til 2,5.

Lærere og pædagoger forhandler fortsat, men deres organisationer ønsker at tvinge andelen af personlig løn så langt ned som muligt.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne