Blandt de fyrede er knap hver fjerde vejet og fundet for let på de personlige lederegenskaber.
Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Lederne, som 548 ledere har svaret på.
Undersøgelsen bekræfter, at lederne ingenlunde er fredede, når der sker omvæltninger i virksomhederne herhjemme, men tallene skal samtidig fortolkes varsomt, noterer juridisk konsulent Peter Salling Petersen fra Lederne.
- Vi ved, at langt de fleste fyringer er begrundet i virksomhedens økonomiske forhold. Når man så har besluttet sig for at skille og af med et antal ledere, ja så kommer de andre argumenter på banen, siger han til magasinet Lederne.