Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Mercuri Urval overtager LederMatch


22.06.2005

Ledere på udkig efter nyt job, får nu kontakt med endnu flere virksomheder.

Lederne har indgået aftale med konsulentvirksomheden Mercuri Urval, så sidstnævnte per første juni overtager driften af jobsøgningsdatabasen LederMatch.


Basen har eksisteret i to år i Ledernes regi og haft mange interesserede jobsøgende ledere. Men der har været for få virksomheder på banen, og det var utilfredsstillende, konstaterer Ledernes formand Svend Askær.
 
- Måske har virksomhederne haft betænkeligheder ved at samarbejde med en faglig organisation. Med Mercuri Urval har vi fået en uafhængig seriøs samarbejdspartner, der har ekspertise og et godt netværk. De har virksomhederne, vi har jobsøgende ledere. Det forener det bedste af begge verdener, og vi skaber værdi for medlemmerne, siger han.

Også administrerende direktør Chrístian Lerche fra Mercuri Urval ser samarbejdet som en klar gevinst for alle parter, men navnlig for virksomhederne og de jobsøgende ledere.

- Vi har et langt større grundlag, så for ledere med ønske om at blive matchet med en virksomhed, kan det kun blive bedre. Og de cirka 7.000 aktive ledere i databasen er jo samtidig meget interessante for vore kunder i virksomhederne, siger han.

Mercuri Urval laver omkring 1.000 match om året mellem en virksomhed og en leder. Det er gratis for lederne at stå i databasen.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne