I et debatindlæg i Financial Times skriver han, at uddannelserne fokuserer for meget på fortidens færdigheder og ikke på de udfordringer, der venter ledere i fremtiden.
Den amerikanske rektor efterlyser undervisning i emner som hvordan globaliserede virksomheder ser ud om ti til 20 år og hvordan topledere og deres bestyrelser kan overskue fjerntliggende datterselskaber, når de samtidig skal tage stilling til krav om god selskabsledelse.
Jeffrey Garten er desuden bekymret over, at mange MBA-forløb – især i Europa – kun varer et år.
Han mener, at selv to-årige forløb, som er normen i USA, ikke er tilstrækkelig lang tid, når man skal gennemgå fag som økonomi, marketing, organisation og strategi.