- Vi opfordrer alle, der har gjort sig tanker om toplederudvikling, til at deltage i prisopgaven, og dermed være med til at kickstarte kampagnen om styrkelse af skandinavisk topledelse, så den giver genlyd både inden for og uden for Skandinavien, siger Tina Schneidermann, administrerende direktør i Leading Minds, til Berlingske Tidende.
Prisopgaverne skal blandt andet beskrive, hvordan virksomhedernes nuværende topledere kan bidrage til udviklingen af nye topledere.
Til Leaders in Scandinavia har man hentet prominente navne uden for Skandinavien. Tidligere amerikansk præsident Bill Clinton, tidligere amerikansk udenrigsminister Madeleine Albright, tidligere bestyrelsesformand og administrerende direktør i General Electric Jack Welch og tidligere borgmester i New York Rudolph Giuliani er blandt talerne på konferencen.
I dommerpanelet sidder Robert S. Kaplan, professor ved Harvard Business School, Jørgen Mads Clausen, koncerndirektør i Danfoss, Finn Junge-Jensen, rektor ved Copenhagen Business School, Christer Karlsson, professor ved Copenhagen Business School, og Tina Schneidermann fra Leading Minds.
Vinderen af prisopgaven offentliggøres 5. september.