Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledere kalder sig vækstbarrierer


14.11.2005

Danske ledere betragter sig selv som de primære barrierer for at skabe vækst. Manglende risikovillighed og manglende fokus på internationalisering får skylden for at bremse væksten, og lederne skal være mere ambitiøse i deres målsætninger og turde satse mere.


Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten på baggrund af et rundspørge til en række ledere i mindre og mellemstore danske virksomheder.

- Det er i høj grad en større udfordring at være leder i dag. Konkurrencen er hård, fordi kravene er større for at blive konkurrencedygtig i en global verden. Det faktum gælder endnu mere end nogensinde også for de små og mellemstore virksomheder, siger vicedirektør i Håndværksrådet Ane Buch til avisen.

Hun mener, at innovation og evnen til at udvikle virksomheden i forhold til kundernes behov og efterspørgsel er fremtidens vigtigste parametre, når det handler om at skabe vækst.

Men det kniber med at skabe den rette innovationskultur på virksomhederne. En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viste i august, at blot hver femte topleder vurderer evnen til at igangsætte innovation og udvikling som en af mellemledernes vigtigste kompetencer i fremtiden.

- Skal man være innovativ og skabe vækst, skal man tage fat i det fra toppen. Det er jo svært for mellemlederne at have fokus på vækst og innovation, hvis det ikke er en del af kulturen på arbejdspladsen, siger afdelingschef Kim Møller Laursen fra Ledernes Hovedorganisation.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne