Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Kvinder til tops i det offentlige


12.10.2005

Kvinderne stryger til tops i det offentlige. På bare fire år er andelen af kvindelige topchefer blevet fordoblet. Hver femte topchef i stat, amt og kommune er i dag en kvinde. For fire år siden gjaldt det blot hver tiende topjob.


Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

- Det er positivt, at der på bare fire år er sket en fordobling i andelen af kvindelige ledere i det offentlige. Udviklingen viser, at vi er på rette vej, men vi er stadig langt fra målet, siger afdelingsleder Trine Thorning fra Ledernes Hovedorganisation.

Også andelen af kvindelige mellemledere er for opadgående. 35 procent af mellemlederstillingerne blev i 2001 besat af kvinder. I dag udgør kvinderne 40 procent af mellemlederne i det offentlige.

- De tal lover godt for fremtiden. Jo flere kvinder, der er på mellemlederniveau, jo bedre er rekrutteringsgrundlaget, når de kommende topposter skal besættes, siger Trine Thorning.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne