Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Kvinder skal motiveres til lederjob


06.09.2005

Det slår sløjt til med ligestillingen på de øverste kommunale ledelsesniveauer i landets største kommuner. Det viser tal fra de ligestillingsredegørelser, som kommunerne netop har afleveret, skriver Ugebrevet A4.


I Københavns Kommune er 17 procent af direktører og forvaltningschefer kvinder og i Århus 9 procent. I Odense Kommune er der slet ingen kvinder på de øverste poster.

Ligestillingsordfører Troels Lund Poulsen (V) mener, at kvinderne ikke er motiverede til at søge topstillingerne.

- Vi ved jo, at kvinder nogle gange har svært ved at nå helt til tops. Nogle prioriterer familien og nogle prioriterer at være mellemleder. Derfor kan det være en udfordring. Også fordi ledelsesstrukturen måske er forældet i nogle kommuner, hvor man mere satser på den gammeldags måde at lede på end på moderne ledelsesformer, som kunne tiltrække kvinder, siger han til radiomagasinet NyhedsXpressen.

Han mener, at Folketinget skal motivere de, der ansætter, til at fokusere på en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i ledergruppen.

- Vi ved jo, at de steder, hvor man har blandede ledelsesgrupper, har man bedre arbejdsmiljø og bedre resultater. Vi ved fra amerikanske undersøgelser, at virksomheder med kvinder i ledelsen har større overskud. Så det er noget, der både gavner den enkelte organisation og helheden, siger Troels Lund Poulsen.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne