Tætte relationer til kunder og samarbejdspartnere er nemlig blevet ekstra vigtige i de senere år, vurderer Thomas Ritter, professor ved Handelshøjskolen i København, der er ekspert i kunderelationer.
- En del virksomheder satser udelukkende på deres kernekompetencer og outsourcer resten af produktionen. Mange af disse virksomheder satser på få, men store leverandører, og derfor er det ekstra vigtigt, at forholdet til dem er godt. Det kan derfor være en rigtig god investering at skabe tætte relationer til dine samarbejdspartnere, og det kan man gøre ved at opleve ting sammen, siger professoren til magasinet Lederne.
Professoren advarer imidlertid mod, at de sociale arrangementer kan opfattes som irriterende.
- Mange er trætte af at blive inviteret til for meget og føler måske ikke, de kan sige nej. Vi lever i en tid, hvor der er kamp om opmærksomheden, og derfor skal man bestemt ikke arrangere for meget, siger Thomas Ritter.