Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Kun hver 3. virksomhed afholder senior-samtaler


05.12.2005

Kun hver tredje danske virksomhed taler med deres ældre medarbejdere om, hvordan resten af deres karriere kan sættes på skinner, inden de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.


Seniorsamtaler er ikke et særligt udbredt fænomen på de danske arbejdspladser.

Det viser en ny spørgeundersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 267 topledere og viser, at arbejdsgiverne ikke gør meget for at lave individuelle ordninger med medarbejdere, der er lidt oppe i årene. Det til trods for, at både politikere og økonomiske eksperter peger på, at der i Danmark er brug for, at vi alle i fremtiden bliver længere på arbejdsmarkedet.

- Regeringens 2010-mål om, at senior-aftaler skal få danskerne til at blive i snit et halvt år mere på jobbet, kan blive svært at nå, hvis ikke flere virksomheder tager initiativ til at gå i direkte dialog med de ældre ansatte, siger Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation.

- Man bør gribe fat i folk senest, når de bliver 55 år og sammen med dem tale sig frem til, hvordan virksomheden og den enkelte kan få mest mulig glæde af hinanden langt op i 60-års-alderen, siger Svend Askær.


Ledernes Hovedorganisation slår til lyd for, at man indfører et nyt begreb på arbejdsmarkedet, nemlig SUS-samtaler (senior-udviklings-samtaler). SUS signalerer et ønske om udvikling og ikke afvikling for medarbejdere oppe i årene.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne