Derfor kan ledere udvikle deres lederevner ved at prøve kræfter med heste, som gerne vil rette sig ind efter den, der har de rette evner. Man skal være bevidst om kropssprog og følelser, når man har at gøre med både heste og medarbejdere. Det skriver Jyllands-Posten.
Efter den logik har tidligere topleder i Norsk Hydro Knut Helgeaker hyret en hest som coach sammen med en såkaldt hestehvisker og en organisationspsykolog. Målet er, at han skal blive mere opmærksom på, hvordan han virker på hesten og dermed andre mennesker.
Hestehviskeren Celie C. N. MacDonald forklarer til bladet, at de heste, som fungerer bedst i en flok, er dem, som bliver set og får feedback. Hestene har brug for en stærk leder. Det gælder også mennesker, der skal motiveres til at skabe gode resultater.
MacDonald er uddannet af amerikaneren Monty Roberts, der træner heste efter Horsemanship-begrebet, der går ud på at få hesten til at samarbejde i stedet for at tvinge den. Redskabet er et kropssprog, som mennesker kan bruge til at kommunikere med heste.
Virksomheder som Pepsi, IBM, CIA og Volkswagen har haft stor succes med at bruge Roberts’ metoder som ledelsesfilosofi, skriver avisen.