Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Klar tale mod sygdom


10.11.2005

Offentligt ansatte er mere syge end privatansatte. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ansatte i det offentlige har i gennemsnit 14,5 sygedage om året, mens privatansatte kun er sygemeldt i otte dage, skriver Berlingske Tidende.


En af årsagerne til det højere sygefravær kan være, at kommunesammenlægningerne skaber stress blandt ledere og ansatte, fordi de ikke ved, om de er købt eller solgt. Det skaber utryghed og usikkerhed.

- Der hersker ikke tvivl om, at de offentligt ansatte er inde i en svær periode. For lederne ligger der en kæmpe udfordring i at tage hånd om situationen, siger miljøkonsulent i Ledernes Hovedorganisation Hans Hjerrild.

Han mener, at klar kommunikation er altafgørende:

- De kommunale ledere skal formå at informere de ansatte grundigt om forandringerne. Medarbejderne skal vide så tidligt som muligt, hvad konsekvenserne er for netop deres job. Det kræver en klar kommunikationsplan, og at lederne har modet og kvalifikationerne til at melde klart ud.

Derudover er det vigtigt, at lederne bruger en arbejdspladsvurdering til at få synliggjort og fjernet nogle af de arbejdsmiljøproblemer, som skaber sygefravær.

- Lederne skal kunne håndtere det faktiske sygefravær. For at kunne løfte denne opgave skal lederne kende forventningerne til dem og have de rette kompetencer, som for eksempel at være klædt på til at afholde en sygefraværssamtale, siger Hans Hjerrild.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne