Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Kapitalfonde udskifter mellemledere


15.06.2005

De ledende medarbejdere bliver kigget efter i sømmene, og nogle skiftes ud, når en kapitalfond investerer i en virksomhed.


Fondene hyrer ofte rekrutteringsfirmaer til at undersøge de ansatte helt ned til mellemleder-niveau. Det skriver Berlingske Tidende.

Ifølge Viggo Nedergaard Jensen, der er administrerende direktør i kapitalfonden Polaris, udskifter fonden bestemte ledere, hvis den finder det nødvendigt.

- Det er godt at få en tredjemand til at vurdere medarbejderne i en given virksomhed. Og der bliver ofte skiftet personer ud, når vi kommer. Det kan for eksempel være nogle, som ikke lever op til det tempo, som vi sætter, siger han til avisen.

Kapitalfondes formål med at købe virksomheder er generelt at sælge virksomheden efter tre-syv år med stor fortjeneste. Fortjenesten kommer blandt andet ved, at fondene professionaliserer og internationaliserer virksomhederne.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne