Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Globalisering - nu også for de små


08.04.2005

At rykke teltpælene op af den danske muld og placere sig i lande, hvor der kan produceres billigere, er ikke længere kun for store virksomheder. Tre ud af ti små danske virksomheder med mellem ti og 49 ansatte har inden for de seneste tre år outsourcet til udlandet.


Tallene stammer fra en globaliseringsundersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, der er baseret på svar fra 300 topledere i dansk erhvervsliv.

I alt har 40 procent af de danske virksomheder udflyttet eller outsourcet til udlandet siden 2001, fremgår det af undersøgelsen.

- Globaliseringstoget kører. Og ikke kun med de store og tunge i dansk erhvervsliv. De små virksomheder er også med, siger afdelingschef i Ledernes Hovedorganisation Kim Møller Laursen til Jyllands-Posten.

Han advarer samtidig om, at udflytning eller outsourcing kræver grundig forberedelse:

- Det skal være tænkt ind i virksomhedens samlede strategi og ikke blot ske, fordi alle andre gør det. Og for at hente gevinsten hjem, må man i høj grad også være opmærksom og forberedt på de kulturelle forskelle, man skal håndtere, og det er klart en ledelsesopgave, siger Kim Møller Laursen.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne