Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Flere kvindelige topchefer


03.10.2005

Der er kommet stadig flere kvinder på direktionsgangene i det private erhvervsliv gennem de seneste ti år. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at 16,6 procent af lederne på det øverste administrative niveau er kvinder, mod blot 11,2 procent i 1995. Det skriver Berlingske Tidende.


- Det er en ret stor stigning, når man tænker på, at tallene kun omhandler det private erhvervsliv. Her har udviklingen med at få kvinder til tops været mest træg, siger Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på RUC.

På gruppelederniveau er der i dag 23,2 procent kvinder mod 14,2 procent i 1995.

Professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus mener, at både kvindernes høje uddannelsesniveau og servicefagenes fremmarch er medvirkende faktorer.

- De gammeldags lederjob, som sjakbajs og driftsleder, er på vej ud, i takt med at produktionen flytter til udlandet. De erstattes af lederjob i servicefagene, og her har kvinder en større chance for at gøre sig gældende, siger Anders Drejer til DA’s ugebrev Agenda.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne