- Designmæssigt har det aldrig været meningen at bærbare skulle erstatte de stationære computere. Det var meningen, at de kun skulle bruges en gang i mellem og ikke, at man skulle arbejde ved dem otte timer om dagen, 52 uger om året, siger Alan Hedge, leder af Human Factors and Ergonomics Laboratory ved Cornell University.
Problemet med de bærbare computere er ifølge Cnet News, at skærmen og tastaturet er for tæt på hinanden. Derfor er det vanskeligt for brugeren at indstille sin siddestilling ordentligt.
Desuden slider computerne på håndleddene, fordi tastaturet for småt, hvilket resulterer i, at hænderne bliver placeret forkert.
Derfor anbefales det, at man tilslutter tastatur og mus separat eller sætter computeren i en såkaldt docking station, der blandt andet gør det muligt at tilslutte end anden skærm.
Således kan skærmen løftes til den ideelle højde – cirka 20 grader under horisontalt øjenniveau – og skader på nakke og skuldre kan undgås
Fra 2000 til 2004 er antallet af solgte bærbare computere næsten fordoblet til omtrent 49 millioner på verdensplan.