Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Drift skygger for ideudvikling


23.08.2005

Pas på med at lade driftsopgaver tage for meget fokus fra udviklingen af gode ideer.


Sådan lyder det fra chefkonsulent Steen Ancher Jensen i Ledernes Hovedorganisation som kommentar til nye tal fra Ledelsesbarometer 2005, der offentliggøres midt i september.

Chefkonsulenten peger på, at procesorienterede systemer som Lean og Balanced Scorecard skyller ind over virksomhederne i disse år.

- Når en organisation analyserer og forandrer sine processer, vil driftsopgaver betyde mere for lederne. Ledelsen kan komme til at slanke organisationen så meget, at de idérige personer, som er grundlaget for nyskabelse, forsvinder, siger chefkonsulenten.

Andelen af ledere, der tillægger planlægningsopgaver stor betydning for deres arbejde, er steget fra 71 til 83 procent siden det seneste barometer fra 2002. Endnu mere markant er stigningen indenfor koordinerende arbejde, som nu fylder meget for 69 procent af lederne – mod 55 procent for tre år siden.

Det er Handelshøjskolen i Århus og Lederne, der står bag Ledelsesbarometer 2005, der baserer sig på svar fra 1.080 danske ledere og er den mest omfattende kortlægning af danske ledelse.

Det Danske Ledelsesbarometer blev udviklet og gennemført første gang i 2000. Det næste kom i 2002.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne