Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Dobbelt op til direktørerne


19.12.2005

Direktørerne ligger lunt i opsvinget, hvad lønudviklingen angår. I 2005 fik direktører en gennemsnitlig lønstigning på 5,6 procent, mens almindelige lønmodtagere blot kunne registrere 2,9 procent mere på lønsedlen i gennemsnit. Private ledere som helhed har kun klaret sig en smule bedre, skriver dagbladet Politiken på baggrund af tal fra Lederne.


For alle tre grupper er der dog tale om en tilbagegang i forhold til 2004, og det forbløffer flere økonomer, da den hjemlige økonomi på næsten alle parametre står meget stærkt.

Ledernes formand Svend Askær vurderer i Politiken, at frygten for outsourcing og tab af arbejdspladser til udlandet er baggrunden for den moderate lønudvikling.

Det understøttes af forskelle i lønudvikling målt på brancher. Ledere i brancher, der er sårbare overfor globalisering, har generelt et lønefterslæb.

Til gengæld kan topledere, der orienterer sig mod et internationalt marked, glæde sig over at globaliseringen betyder en udvidelse af jagtmarkerne, bemærker Svend Askær.      


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne