Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Danske ledere skal være de bedste


09.06.2005

Den danske regering bør nedsætte et råd, der skal bidrage med forslag til, hvordan danske ledere kan blive verdens bedste. Det mener chefkonsulent hos Lederne, Steen Ancher Jensen, som i en artikel i magasinet Ledelse i Dag problematiserer lederudviklingen herhjemme.


Han peger blandt andet på, at moden indenfor ledelseskurser skifter så ofte, at det virker, som om der fokuseres mere på kursusprodukterne end på de ledelsesmæssige udfordringer.

- Det er ikke nødvendigvis forkert at følge moden. Men mange af de færdiglavede læringskoncepter rammer kun sjældent det reelle læringsbehov. Resultatet er lederudvikling uden nævneværdig effekt, skriver chefkonsulenten i magasinet.

 Derudover mener han, at lederne i højere grad skal finde ud af at anvende det, de lærer i praksis, i stedet for at bruge energi på at forstå deres egen ledelse.

- Der er behov for, at staten her og nu påtager sig et ansvar for at gøre danske ledere til verdens bedste, skriver Steen Ancher Jensen. Han henviser til den britiske regerings råd for ledelse, som i 2002 udgav en rapport med forslag til, hvordan britiske ledere kunne blive verdens bedste inden 2010.

 

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne