71 procent af de adspurgte linjeledere i en undersøgelse fra DI ser det som en vigtig del af hans eller hendes opgaver at kommunikere strategi og lignende, men kun 48 procent af cheferne ser det som en vigtig opgave for de lavere rangerende ledere.
- Det vidner om, at cheferne ikke helt har tilstrækkelig opmærksomhed på den rolle, som arbejdslederne spiller med formidling, konkluderer DI-undersøgelsen ifølge Erhvervsbladet.
Cheferne mener desuden, at arbejdslederne bør være bedre til at kommunikere og til at håndtere konflikter.
Ifølge undersøgelsens konklusioner indikerer det, at cheferne dermed anerkender vigtigheden af at få virksomhedens overordnede beslutninger og strategier ført ud i livet.