Med kvalitetsreformen er der for alvor kommet fokus på vigtigheden og værdien af ledelsesfunktionen, når velfærdssamfundet skal fastholdes og udvikles. Mange offentlige ledere, som har ansvaret for den direkte borgerservice, oplever ofte, at deres rammer for ledelse er uklare. Rammerne for ledelsesopgaven skal derfor aftales.
Et kodeks for god ledelse vil være med til at præcisere ledelsesopgaven og samtidig give rum til ledelse. Et kodeks skal forankres lokalt, så det bliver nærværende og på den måde skaber ejerskab. Får man ikke indflydelse lokalt, får man heller ikke ejerskab. En virksomheds strategi, som ikke inddrager mellemledere og medarbejdere, vil blive en hobbyøvelse for direktionen. Den når ikke ud til hele virksomheden og bliver derfor ikke en del af virksomhedens rygmarv. Tilsvarende kræver et kodeks for god ledelse, at man har været i dialog med de berørte aktører og har inddraget hele organisationen i processen.
Et kodeks for god ledelse kræver derfor en lokal dialog og inddragelse af alle aktører. Ellers ender det som en masse pæne ord på glitret papir, som ingen bruger til noget. Derfor et det også afgørende, at centrale initiativer for et kodeks først og fremmest bliver en inspiration og ikke en facitliste. Hvis ikke kommunale politikere, lokale ledere og deres medarbejdere samt borgere får indflydelse på, hvordan man skriver sit kodeks for god ledelse, som lige præcis passer til ”vores situation og vores kommune”, får det ingen effekt. Lokal forankring, indflydelse og og dialog er omdrejningspunktet, hvis et kodeks for god ledelse skal have effekt.