
Målet er at hjælpe morgendagens talenter til en karriere som leder. Med dette initiativ håber vi at kunne hjælpe kommende ledere videre, så de ikke fravælger lederjobbet, fordi overgangen til livet som leder kan være barsk.
Værktøjer der bringer dig videre Værktøjerne kan bruges af de kommende ledere men også af dig, der vil være på forkant med din karriere. KarriereHjulet er Ledernes vigtigste værktøj til at sætte skub i din personlige karriereudvikling. Hjulet er et konkret og handlingsorienteret online værktøj, der hjælper dig til at tænke strategisk over din karriere – hvad enten du er kommende eller nuværende leder.
Du får helt konkrete guides, gode råd og værktøjer til selvafklaring gennem hjulets seks trin. Uanset om du er nuværende eller kommende leder, kan du blive afklaret om dine kompetencer og værdier, få gode råd til videre- og efteruddannelse samt få hjælp til at skærpe din lederprofil og holde dig attraktiv på arbejdsmarkedet – og har du brug for det, kan du også få en personlig KarriereSparring. Du kan følge alle trin i hjulet eller vælge netop det trin ud, som er mest relevant i den aktuelle situation.
Foruden værktøjerne kan du på det nye site også læse om de udfordrende opgaver, der er særlige for netop lederjobbet, se videoindslag om vejen til lederkarrieren eller få et overblik over de kurser som Ledernes KompetenceCenter udbyder.
Konferencer – for dig der vil videre med karrieren I foråret afholder vi desuden en række KarriereKonferencer under titlen ”Karriere – find din indre vinder”, hvor du kan få indblik i en del af værktøjerne. Her kan du blandt andet opleve Ulrik Wilbek, Eskild Ebbesen, Jan Pytlick og Ebbe Sand fortælle om deres erfaringer med at skabe motivation og vindermentalitet.
Er du kommende leder, eller kender du en?
Så klik ind på det nye site eller bestil et opkald, så fortæller vi dig meget mere om vores tilbud til morgendagens ledere.