Ledere står ofte i den situation, at det er svært at rekruttere kvalificerede medarbejdere, og det er i stigende grad medarbejdere med en videregående uddannelse, der efterspørges. Det er derfor utrolig vigtigt, at de nye årgange finder det attraktivt at få en videregående uddannelse. En forudsætning for at nå dette mål er, at de unge kan vælge mellem et bredt udbud af såvel praksis- som forskningsbaserede uddannelser i form af korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser) og kandidatuddannelser.
Problemet i dag er, at der er meget ringe sammenhæng mellem uddannelsesniveauer, så den enkelte ofte oplever, at det er umuligt at læse videre uden at skulle starte helt forfra i uddannelsessystemet. Samtidig trænger flere uddannelser til et nyt pust, der kan gøre dem mere praksisnære og få dem til at leve op til de udfordringer og muligheder, som den stigende globalisering giver Danmark.
Der er derfor behov for en reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser – en reform, der kan være afgørende for at skabe et sammenhængende, dynamisk og fleksibelt videregående uddannelsessystem. Reformen skal øge kvaliteten i uddannelserne samt give bedre rammer for at udvikle uddannelserne, så de kan matche fremtidens behov for kompetencer på arbejdsmarkedet.
Den nye lov, der formentlig bliver vedtaget i efteråret, omfatter også de populære lederuddannelser: Akademiuddannelsen i ledelse og Diplomuddannelsen i ledelse. Som noget nyt skal uddannelsesinstitutioner akkrediteres til at udbyde bestemte uddannelser. Det styrker kvaliteten og effekten af uddannelserne, så den enkelte leder kan regne med at få en videreuddannelse på et dokumenteret højt niveau.
Med lovforslaget skifter de korte videregående uddannelser navn til akademiuddannelser, og de tidligere mellemlange videregående uddannelser kommer til at hedde professionsbacheloruddannelser.
Ledernes bemærkninger til lovforslaget kan læses
her