Det er den daglige leder, der har størst chance for at motivere medarbejderne til at udvikle deres faglige kompetencer. Derfor skal lederen presse på for at få løftet både sig selv og medarbejderne uddannelsesmæssigt.
700.000 har grundskole som højeste uddannelsesniveau. Det er en udfordring, når virksomhederne samtidig efterspørger medarbejdere med højere og højere uddannelsesbaggrund, og mangel på kvalificeret arbejdskraft er mere og mere udtalt.
Det viser resultaterne af regeringens kortlægning af medarbejdernes og ledernes voksen- og efteruddannelsesaktiviteter fra 2006 og en undersøgelse, som Lederne netop er ved at lægge sidste hånd på i et samarbejde med blandt andre Ledelsesakademiet i Århus og Undervisningsministeriet.
Mange ledere kan nikke genkendende til, at det er blevet sværere at rekruttere kvalificerede medarbejdere, og det skorter ikke på kreative initiativer for at tiltrække de rigtige medarbejdere i konkurrence med andre virksomheder. Det er den kortsigtede løsning på kampen om kvalificeret arbejdskraft.
På lidt længere sigt er det imidlertid nødvendigt med et generelt kompetenceløft af meget større medarbejdergrupper end i dag, hvis vi skal kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere.
Her får lederne en stor samfundsmæssig opgave som nøgleperson i virksomheden, når det gælder medarbejdernes løbende kompetenceudvikling; lederne skal være med til at sikre, at livslang uddannelse bliver en indarbejdet del af virksomhedskulturen og fremstår som et mere og mere vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden.
Så endnu engang stilles der store forventninger til ledernes opgaver. Spørgsmålet er nu, hvad det mere konkret er, lederen skal gøre for at motivere specielt kortuddannede medarbejdere til at komme med på den livslange læringsbølge, og hvad skal lederen selv kunne som den gode leder i denne proces.
Lederen skal først og fremmest selv være rollemodel og selv udvikle sig som leder gennem løbende udviklingsaktiviteter. Det kan være lederkurser eller lederuddannelser, men i lige så høj grad gennem læring på jobbet, lederevaluering, netværk, coaching og så videre.
Lederne skal også kende de værktøjer, der kan være med til at motivere den enkelte medarbejder til at komme med i en løbende kompetenceudvikling.
De store krav til lederne skal modsvares af flere og mere målrettede lederuddannelser og kurser – ikke mindst til mellemlederen, der står medarbejderne nærmest. Og her er der lang vej igen. Selvom en del har fået en lederuddannelse, er der stadig alt for mange ledere, der står helt uden en lederuddannelse.
Derfor er det også vigtigt og en forudsætning, at der udvikles en bred vifte af ledelsesværktøjer og uddannelsestilbud, så opgaven med at sætte mere turbo på et nationalt kompetenceløft kan lykkes.
Lederne starter derfor inden sommerferien et udviklingsprojekt, hvor vi sammen med en række virksomheder og erhvervsskoler vil udvikle og afprøve nye ledelsesværktøjer og uddannelsestilbud. Undervisningsministeriet støtter projektet med 800.000 kr.