Skatten på arbejde er høj i Danmark. Med rekordlav ledighed og rekordstore skatteindtægter er det nu, at regeringen skal komme med forslag til en skattereform, der har det formål at lette skatten på vores vigtigste ressource – arbejdskraften.
Og der er en mangfoldighed af ”skattehåndtag” at skrue på.
Det gælder topskatten. Da topskatten i sin nuværende form blev indført i 1994, var der godt 600.000 skatteydere, der betalte topskat. I 2007 forventes 960.000 personer at betale topskat. Topskatten, som oprindeligt var tænkt som en skat for de højeste indkomster, rammer altså i dag bredt i arbejdstyrken.
En lempelse af topskatten og dermed en lavere marginalbeskatning på arbejde vil blandt andet betyde, at
- det bliver attraktivt at gøre en ekstra arbejdsindsats
- det bliver lettere at tiltrække specialister og ledere fra udlandet
- det bliver lettere at fastholde de bedste ledere og specialister
- virksomheder vil vælge Danmark, når de etablerer sig, og
- sort arbejde bliver begrænset
Der er også behov for at se på mellemskatten. Og i forhold til beskæftigelsesfradaget kan det i højere grad målrettes de lavtlønnede ledige, så deres økonomiske incitament til at gå fra ledighed til arbejde styrkes. Målet med en skattereform er at øge det generelle arbejdsbud. Det kræver lempelser i skatten på arbejdsindskomsten.
Det er derfor både vigtigt at få sænket marginalskatten for en bred befolkningsgruppe og samtidig se på, hvordan skattesystemet kan indrettes, således at det øger incitamentet til at gå fra overførselsindkomst til arbejde.
En lempelse af skat på arbejde er ikke kun en nødvendighed, men også en mulighed. Det økonomiske råderum er til stede. Nu handler det om politisk vilje.