Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Skatteaftale kan sikre vækst


02.03.2009

Med den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti i weekenden indgik om en ny skattepakke, er der taget et skridt ad den rette vej – først og fremmest fordi aftalen indebærer en markant og nødvendig reduktion af marginalskatten.


- Lavere marginalskat er afgørende for fremtidig vækst, velstand og velfærd, så samlet set er der grund til at være tilfreds med aftalen, fastslår formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær. Nedsættelsen af marginalskatten med 7,5 procentpoint vil være med til at øge arbejdsudbuddet og dermed afhjælpe den mangel på arbejdskraft, vi står over for de kommende år. Vi havde gerne set, at man havde sænket marginalskatten yderligere, men aftalen er udtryk for det muliges kunst inden for den parlamentariske ramme, der var sat.

Svend Askær finder det positivt, at den endelige aftale indebærer en forhøjelse af indtægtsgrænsen for betaling af topskat i forhold til regeringens først fremlagte forslag.
 
Men selv om det samlede resultat er fornuftigt, er der enkelte elementer, som Ledernes Hovedorganisation finder uhensigtsmæssige. Det gælder blandt andet aftalen om en mulitimediebeskatning.

- Der virker absurd, at man i 2009 betragter en hjemmearbejdsplads som et frynsegode. Hjemmearbejdspladser er med til at sikre fleksibilitet og giver mulighed for, at man bedre kan kombinere familie- og arbejdsliv samt arbejde et par timer ekstra hjemme, hvis det er nødvendigt. Øget beskatning af hjemmearbejdspladser kan betyde, at flere fravælger muligheden og dermed arbejder mindre. Det vil være stik mod intentionen i aftalen om, at vi netop skal arbejde mere, siger Svend Askær.


Eksterne links

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne