Kombinationen af gunstige konjunkturer og effekterne af efterlønsreformen fra 1999 betyder, at færre benytter sig af efterlønsordningen. I 2000 valgte syv ud ti potentielle efterlønsmodtagere at gå på efterløn. I 2008 forventes tallet at blive 56 procent.
Det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at få flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det kræver, at man gør arbejdspladserne mere attraktive for de ældre gennem større fleksibilitet i arbejdet. Det kan for eksempel være gennem muligheden for nedsat arbejdstid eller karriereskift. Først og fremmest gælder det om at føle sig anerkendt og værdsat for den arbejdsindsats, man yder. Skal virksomhederne fastholde og tiltrække de lidt ældre, er det helt fundamentalt.
For ledere på 60 år har der været en meget positiv udvikling i ledigheden gennem de senere år. Den stærkt faldende ledighed blandt ledere generelt er også kommet de lidt ældre ledere til gode. På et år er ledigheden for ledere over 60 år faldet fra 2,4 procent til 0,8 procent.
Flere og flere ledere vælger samtidig at udskyde deres tilbagetrækning. Det skyldes i høj grad også efterlønsreformen fra 1999. Hvor fire ud af ti ledere i aldersgruppen 60-61 år var på efterløn i 2000, er det nu færre end to ud af ti.
Det er ikke opstramninger af efterlønnen, der er vejen frem, men en kombination af attraktive arbejdsforhold og økonomiske incitamenter, der skal til for at fastholde de ældre længere tid på arbejdsmarkedet. Det første er en opgave for virksomhederne, mens det sidste er et af de områder, som bør være en del af arbejdsmarkedsreformen. Det er den økonomiske gulerod og ikke den økonomiske pisk, der skal findes frem.