Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Samfundet skal varetage ledere in spe


13.06.2008

Lederuddannelser og programmer for kommende ledere er i dag væsentlige forudsætninger for mange, før en udnævnelse til leder kommer på tale. Men samfundet har også en rolle i at fastholde og videreudvikle den interesse som mange i dag har for ledelse – især i en tid med mangel på ledere.


Mange der er ledere i dag, startede karrieren som ledere uden de store forberedelser og uden de store overvejelser om det at være leder.

Den væsentligste ballast for de fleste ledere har været erfaringen med de ledere, de har haft i det hidtidige arbejdsliv, og det var ikke altid lige gode erfaringer.  Det skal dog medgives, at lederjobbet også havde et noget andet indhold med meget mindre fokus på personaleledelse, strategi og udvikling, for blot at nævne de mest oplagte ledelsesudfordringer anno 2008.

Deltagelse i lederuddannelser og programmer for kommende ledere er i dag væsentlige forudsætninger for mange, før en udnævnelse til leder kommer på tale. Med de krav, der stilles, er det betryggende, at der bliver gjort mere for at klæde lederne ordentligt på, før de bliver kastet ud i virkeligheden. Det er udtryk for respekt og ansvarlighed overfor medarbejderne og virksomhedens værdier.

Udviklingen er imidlertid også udtryk for, at langt flere unge – uddannelsessøgende såvel som medarbejdere – bevidst går efter en karriere som leder. Det at være leder er, i takt med de stigende krav, blevet mere attraktivt. Holdningsmæssigt er der også en klar tendens til, at lederjobbet nyder større og større anerkendelse, hvilket i sig selv er med til at tiltrække de unge.

Denne interesse for ledere og ledelse er det samfundsmæssigt vigtigt at fastholde og videreudvikle – især i en tid med mangel på ledere. Vi vil derfor i det kommende år sætte særligt fokus på at udvikle vores interessevaretagelse til også at omfatte dem, som har potentiale til at blive fremtidens ledere.


Ledernes Mentorordning 
Tilbud om gensidig sparring til alle erhvervsaktive medlemmer.

Læs mere om ordningen
Er du ny i ledergerningen?
Deltag i kurset "Nyudnævnt Leder I".

Læs mere og tilmeld dig
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne