En afbureakratisering i den offentlige sektor kræver en holdningsændring. Det er nødvendigt at gøre op med den tanke, at alt skal dokumenteres og registreres. Der skal være en mening med dokumentationen, og det skal gøres så enkelt som muligt, så unødig bureaukrati fjernes. Det er ikke det samme som at give slip, men lade den opfølgning og evaluering, som er en naturlig del af ledelsesopgaven, fokusere på de relevante områder.
Lederskabet i den offentlige sektor har været nedprioriteret til fordel for de administrative opgaver, hvor for meget styring og planlægning har været hæmmende for fornyelse og udvikling af service og kvalitet.
Skal der være plads til fornyelse og udvikling, er det en forudsætning, at lederne i den offentlige sektor har plads til at udøve god ledelse. Der skal være plads til lederskab, hvor lederne reelt har mulighed for at træffe de rigtige beslutninger mellem en række af muligheder. Hvis tid og ressourcer på forhånd er afsat til unødig administration, levner det intet rum for den enkelte leder at handle inden for, og det er problematisk.
En anden forudsætning for udvikling og nytænkning er, at politikerne påtager sig deres arbejdsgiveransvar og står ved de beslutninger de træffer, således at lederne har mulighed for at planlægge og prioritere på den bedst mulige måde. Hvis opbakningen fra udvalgsformanden ikke er tilstede, når pressen finder problemer i forvaltningen, giver det ikke meget motivation til nytænkning.
Det er et lille skridt i den rigtige retning at sætte lederskab på dagsordenen med en forskningsindsats i ledelse i den offentlige sektor, men det afgørende er, at der skabes den nødvendige plads til lederskab i praksis. Det er nemlig det, som kvalitetsreformen også vil blive holdt op på.