Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Mange vil gerne være klogere


05.10.2010

Interessen for efterårets konferencerække "Kend sig selv som leder" er stor - næsten 2100 har allerede tilmeldt sig en af de 11 konferencer. Så det tyder på, at mange ledere gerne vil blive klogere på sig selv. De første konferencer er afholdt, og de to oplægsholdere, Berrit Kvorning og Niels Folmann, er begge blevet rigtig godt modtaget.


Tips og tricks
Berrit Kvorning lægger ud med at fortælle, at det handler om at blive bevidst om, hvordan man bruger sine kommunikative evner. Herefter åbner hun sin værktøjskasse og deler gavmildt ud af tips og tricks til, hvordan man kan bruge sit kropssprog i forskellige situationer. Deltagerne inddrages undervejs i en række øvelser, som er med til at understrege Berrits pointer.

Ingen kan være i tvivl om, at Berrit Kvorning ved, hvad hun taler om, og hendes skuespillertalent skinner klart igennem. Hendes budskaber er tydelige og understreges af forrygende mimik, og alt går direkte ind hos deltagerne – også dem på bageste række.

Find dig selv
Efter pausen tager Niels Folmann over. Han starter med at tegne et billede af nutidens ledere, og de udfordringer de står over for. Herefter introducerer han fire ledertyper, hvor de fleste nok vil kunne nikke genkendende til dele af de enkelte typer. Undervejs krydres det hele med sjove eksempler og billeder fra reklameverdenen.

Til slut får deltagerne mulighed for at stille spørgsmål til Niels, som må svare på alt fra oplevelser med "Kender du typen" til egne udfordringer som leder.

Se hvor og hvornår du kan opleve Berrit Kvorning og Niels Folmann

Der er ikke valgt nogen komponent.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne