Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledernes Lønstatistik 2011


25.11.2011

Nu er Ledernes Lønstatistik 2011 på gaden. Med lønstatistikken kan du sammenligne din løn med andre ledere i samme type stilling og branche og få klarhed over, om du får den rigtige løn. Du kan også bruge lønstatistikken som argument i din næste lønforhandling.


Lønstatistikken er baseret på lønoplysningerne fra 19.000 af Ledernes medlemmer. Statistikken viser, at gennemsnitslønnen for privatansatte ledere i Danmark fra september 2010 til september 2011 gennemsnitligt er steget med 3,6 procent. Det er en større lønstigning end de sidste to år, hvor ledernes lønhop var på henholdsvis 1,9 procent i 2009 og 2,4 procent sidste år.

Ledernes formand, Svend Askær, betragter stigningen som lidt højere end forventet, krisetiderne taget i betragtning, men mener, at en af forklaringerne kan være de lave lønstigninger de forrige år og lav ledighed blandt ledere.

- Med lønstigningen på 3,6 procent har lederne på de danske virksomheder fået indhentet lidt af det forsømte fra de to seneste år, hvor der har været holdt meget igen fra både ledernes og virksomhedernes side. Derudover er ledigheden blandt ledere fortsat lav – p.t. på 2,4 procent – og det understreger, at der stadig er efterspørgsel på gode ledere, siger Svend Askær.

Samtidig viser lønstatistikken, at uddannelse og efteruddannelse betaler sig i forhold til løn. Således kan ledere med en lang videregående uddannelse, en master eller lignende notere en lønstigning på 4,1 procent i år, mens ledere med en erhvervsfaglig baggrund må nøjes med et plus på 2,1 procent.

Forbrugerpriserne er det seneste år steget med 2,5 procent. Det betyder, at lederne i gennemsnit har oplevet en stigning i reallønnen på 1,1 procent. I kroner og øre tjener en privatansat leder i Danmark nu gennemsnitligt 51.508 kroner om måneden, inklusiv pension, tillæg med videre.


Hent løn-app til din iPhone
Med Ledernes løn-applikation kan du nemt og hurtigt beregne din løn, hvor og når det passer dig.

Læs mere
Logbog til lønforhandling
Ledernes logbog er en kombination af gode råd og hjælp til selvhjælp.

Download logbog
 
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne