Mangel på arbejdskraft er den store udfordring

Det er helt afgørende, at de initiativer, der skal til for at øge arbejdsudbuddet, ikke strander på, at de koster statskassen penge. Det gælder både en nytænkning af dagpengesystemet samt bedre økonomiske incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Vi ved fra en stor undersøgelse, Lederne gennemførte før sommerferien, at manglen på arbejdskraft betyder, at medarbejdere arbejder mere og kræver mere i løn. Det fører til øget lønpres og inflation. Samtidig viste undersøgelsen, at hver sjette virksomhed har været nødt til at afvise ordrer på grund af manglende arbejdskraft.

Den største barriere for økonomisk vækst her og nu er manglen på arbejdskraft. Det skal derfor have første prioritet, også selv om initiativerne kan koste statskassen penge. Hertil kommer, at jo flere, der er aktive på arbejdsmarkedet, desto flere skatteindtægter kommer der i statskassen, og jo flere penge spares der på overførselsindkomsterne.

Det er samtidig klart, at første etape af arbejdsmarkedsreformen ikke kan løfte udfordringerne alene. Anden etape af reformen bliver den mere langsigtede, nemlig hvordan vi får reduceret gruppen af personer, som ikke er fuldt ud erhvervsdygtige. Det er en gruppe på cirka 480.000 personer, som blandt andet er førtidspensionister, sygedagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Sidst, men absolut ikke mindst, ser vi frem til, at skattekommissionen i starten af 2009 kommer med deres forslag til en skattereform, som skal føre til en markant reduktion af skatten på arbejde, herunder topskatten. I den forbindelse er det værd at huske på den interne rapport fra Skatteministeriet, som dokumenterede, at en højere beløbsgrænse for betaling af topskat vil få flere til at arbejde mere og på lang sigt give overskud i statskassen.

Der er kø på reformgangen. Det kræver politisk mod og nytækning i både det nuværende og kommende reformarbejde, hvis vi skal sikre fortsat økonomisk vækst.