
- Vi organiserer ledere, vi rådgiver og sparrer med ledere, vi udtaler os gerne om ledere og ledelse – og derfor skal organisationen slet og ret hedde Lederne, siger Ledernes formand Svend Askær.
Svend Askær mener, at tiden er løbet fra et dobbeltnavn – især, som han påpeger, når anden del af navnet er så langt og umoderne.
Navnet Ledernes Hovedorganisation opstod ved en fusion for 19 år siden mellem to foreninger med endnu længere navne, nemlig Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og Foreningen af Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Danmark.