
Facebook, Twitter og LinkedIn. 65 procent af de adspurgte ledere har en profil på et eller flere sociale medier. Lederne er dog i ringe grad aktive på de sociale medier i arbejdstiden, ligesom de primært bruger de sociale medier privat til kontakt med venner og familie. Det viser en ny undersøgelse omkring holdningen til og brugen af sociale medier, som Lederne har gennemført blandt 1781 af organisationens medlemmer.
Venner med kollegaer og medarbejdere Selvom lederne ikke bruger sociale medier i arbejdstiden, betyder det ikke nødvendigvis, at arbejdspladsen ikke er en del af brugen af de sociale medier. De fleste ledere er venner med både kollegaer og medarbejdere på f.eks. Facebook. Undersøgelsen viser, at knap syv ud af ti ledere accepterer venneanmodninger fra medarbejdere og kollegaer.
Må – må ikke? At lederne ikke selv bruger de sociale medier i arbejdstiden, er ikke ensbetydende med, at medarbejderne ikke må. Når det kommer til medarbejdernes brug af de sociale medier, er lederne dog splittede. 48 procent mener, at medarbejderne gerne må bruge sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn på arbejdspladsen, mens hele 52 procent svarer nej. Alligevel er det kun 18 procent af virksomhederne, der har formuleret retningslinjer for brugen af de sociale medier.
Facebook er en tidsrøver Ligeså accepteret brugen af de sociale medier er, ligeså udskældte er de. 50 procent af lederne mener, at Facebook direkte er en tidsrøver og 46 procent mener, at det er ren underholdning. Dog mener 44 procent, at det er en god måde at skabe og bevare netværk på.
Holdningerne blandt lederne er mange og det er brugen af medierne også. Hvad lederne helt præcis bruger medierne til, kan du bl.a. finde svaret på i rapporten over undersøgelsen
her