Lavere marginalskat er nødvendig

Vismændene peger på tre modeller, som alle indebærer højere personfradrag, øget beskæftigelsesfradrag, højere grænse for topskat og lavere sats for topskat. Den mest ambitiøse model betyder blandt andet, at beskæftigelsesfradragssatsen fordobles til 8,5 procent, at grænsen for betaling af topskat forhøjes med 50.000 kroner, og at satsen for topskat sættes ned fra 15 procent til 10 procent.

Der er ikke tvivl om, at det er den ambitiøse model, som på lang sigt vil give den største stigning i beskæftigelsen. En del af finansieringen bør hentes gennem øgede grønne afgifter, men en skattereform skal ikke nødvendigvis være fuldt ud finansieret fra dag et. De såkaldte dynamiske effekter af en lavere marginalskat bør indtænkes. Blandt andet at en lavere skat på arbejde vil få beskæftigede til at arbejde mere og gøre det lettere at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra udlandet. Hertil kommer, at behovet for at give økonomien en kick-start i en periode med meget lav eller endda negativ økonomisk vækst taler for, at en reform ikke skal være finansieret krone-for-krone.

Der er gode elementer i vismændenes forslag, men det giver ikke de ønskede forenklinger i skattesystemet, da forslaget fastholder tre satser for indkomstskat. En fjernelse af mellemskatten kombineret med en væsentlig forhøjelse af, hvor meget man må tjene, før man skal betale topskat, vil sikre forenkling, lavere marginalskat, og at langt færre kommer til at betale topskat. Uanset hvordan en kommende skattereform bliver skruet sammen, er det vigtigste dog, at den fører til en markant reduktion af skatten på arbejde, særligt marginalskatten.