Det nuværende overenskomstsystem gør det svært for de offentligt ansatte ledere at få en løn, der er på samme niveau som den løn, privat ansatte ledere får.
Den seneste lønopgørelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at organisationens offentligt ansatte medlemmer i snit får lige knap 39.000 kroner om måneden i løn. Det er godt 7.500 kroner mindre om måneden end ledere i det private erhvervsliv. Og lønnen for de offentlige ledere er kun steget med 3,1 procent siden 2006. Det tal er lavere end de privat ansatte ledere, der i samme periode oplevede en lønstigning på 3,5 pct., mens de almindelige lønmodtagere havde en lønstigning på 4,3 pct.
Hvis det skal være attraktivt at være offentligt ansat leder, og hvis det overhovedet skal kunne lade sig gøre at rekruttere nye dygtige ledere til det offentlige, skal de have en bedre løn.
For at rette op på de offentligt ansatte lederes lave lønniveau er det nødvendigt, at stive lønrammer og ufleksibilitet skiftes ud med individuel aflønning. Lederne mener, at der med en individuel aflønning er mulighed for at belønne både medarbejdere og ledere, som gør en ekstra indsats
Løn er et vigtigt ledelsesværktøj. Øget brug af individuel og resultatafhængig løn for ledere vil give øget motivation til at nå og holde fokus på fastsatte mål. Tilfredse medarbejdere og brugere samt lavt sygefravær bør indgå i resultataflønningen af lederne, da det vil være med til at sikre et fokus på lederskab.
Den individuelle løn skal afspejle det ledelsesmæssige ansvar, jobbet indebærer, og være med til at gøre de offentlige lederjob attraktive. Ledere i det offentlige har ofte et væsentligt personale- og budgetansvar, som lønnen sjældent afspejler. Ved at droppe overenskomsterne for de offentlige ledere og lade dem forhandle sig frem til en individuel aftale om løn og arbejdsforhold, vil det offentlige i højere grad kunne tiltrække og fastholde dygtige ledere.