Det er en vanskelig situation at miste sit job. Mange har brug for hurtig støtte og gode råd til, hvordan de kommer videre. Har du modtaget en opsigelse, som du gerne vil have vores vurdering af, står vi klar til at rådgive dig inden for 24 timer.

Vores konsulenter giver de første vigtige råd i forhold til din opsigelse og vil foretage en vurdering af, om der er grundlag for juridisk at forfølge sagen. Vores erfaring viser, at hurtig hjælp er vigtig for vores medlemmer, så de kan koncentrere sig om at komme videre og finde nyt arbejde.
I særlige tilfælde med meget indviklede problemstillinger kan det tage længere tid at vurdere din opsigelse. Vi vil dog i alle tilfælde kontakte dig hurtigst muligt.
Sådan gør du For at vi kan gennemgå din opsigelse inden for 24 timer, skal vi have opsigelsen sammen med din kontrakt i elektronisk form via vores kontaktformular. Udfyld formularen og vedhæft opsigelse og kontrakt, så vil en af vores konsulenter kontakte dig.
Send os din opsigelse i dag |