Grundlovsdag er ikke en helligdag i officiel forstand, og der er derfor ikke noget entydigt svar på, om du har ret til at holde fri. Det fortæller jurist i Lederne Annette Bjørngaard Jensen:
- Du har ikke automatisk ret til at holde fri med løn på grundlovsdag. Det gælder uanset om du er privat eller offentligt ansat. Om du må afhænger af, hvilken aftale du har med din arbejdsgiver.
Helt konkret har du ret til at holde fri, hvis:
- det fremgår af din ansættelseskontrakt eller overenskomst/arbejdstidsaftaler
- hvis det er en lokal aftale eller kutyme
- det fremgår af din personalehåndbog eller lignende.
I år falder grundlovsdag den 5. juni på en tirsdag.