De videregående uddannelser skal gøres attraktive

Regeringens målsætning er, at 50 procent af alle unge får en videregående uddannelse inden 2015. Sidste år fik 24 procent en videregående uddannelse, så der er et godt stykke vej til at nå målet. Der skal nogle helt ekstraordinære initiativer til at nå dette mål. Derfor er det også glædeligt, at partierne bag globaliseringsaftalen – regeringen, Socialdemokratiet, Dansk folkeparti og Det Radikale Venstre – blev enige om at afsætte flere penge til uddannelse i 2009.

De store problemer med frafald på erhvervsuddannelserne og nedgang i optaget på specielt professionshøjskolernes såkaldte velfærdsuddannelser (sygeplejerske-, lærer- og pædagoguddannelser) kan om få år blive et problem for os alle. Det har betydning for, at vi kan opretholde omfanget og kvaliteten af de velfærdsydelser, vi i dag kender fra sundhedssektoren, og opretholde velfungerende børneinstitutioner og folkeskoler.

I år er for eksempel tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen faldet med 18 procent, pædagogstudiet med 22 procent og læreruddannelsen med 9 procent. Desuden viser en undersøgelse, der blev offentliggjort i sidste uge fra Anvendt Kommunalforskning (AKF), at hver tredje overvejer at droppe ud af den professionsbacheloruddannelse, de går på.

Det er fortsat en udfordring for lederne at rekruttere medarbejdere, der styrker virksomhedens samlede konkurrenceevne, hvilket i stigende grad er medarbejdere med en videregående uddannelse. Finanskrisen flytter ikke ved, at de kommende årgange er små, og tilgangen til de videregående uddannelser for lille. Veluddannede kan altså let blive en mangelvare om få år.

Hvis vi skal nå regeringens ambitiøse mål – og det mål vil Lederne gerne tilslutte sig – skal der en bred vifte af initiativer til. En væsentlig forudsætning er at se uddannelsessystemet som en helhed – fra folkeskole til de lange videregående uddannelser på universiteterne. Skaber man mere solide bånd og sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionerne, vil det styrke de unges tilknytning til uddannelserne og bane vej for, at flere får en videregående uddannelse.

Det er derfor et helt rigtigt signal, at partierne bag globaliseringsaftalen nu målretter midler til at gøre professionshøjskolerne mere attraktive, men spørgsmålet er, om det er nok?