Behov for reformer

Uforståeligt, for problemerne løser ikke sig selv. Desværre er den økonomiske krise kommet ganske belejligt for de, der ikke ønsker at gøre noget ved arbejdskraftudbuddet!

De mange tilfælde af massefyringer, som dagspressen er fyldt med i disse uger, gør det fuldstændigt umuligt at trænge igennem med budskabet om reformer. Men det ændrer ikke på, at vi om mindre end 10 år vil stå med en alvorlig arbejdskraftmangel i det danske samfund.

Erfaringerne viser med al ønskelig tydelighed, at hvis der skal ændres på noget, der kan smage af forringelser, skal det ske med meget lang varsel. I og for sig meget fornuftigt, så vi alle kan nå at indrette os på ændringerne. Og man (læs: politikerne) sætter sig selv under et unødvendigt stort pres om nogle år ved ikke at tage hånd om problemerne, mens tid er.

Det er med disse reformer som med euroafstemningen, som forhåbentlig kommer i 2010: Der er ikke mange skud i bøssen.

Det sidste skud i denne omgang er en skattereform.

Hvis vi i Danmark, med den situation vi står i, ikke kan få flertal blandt politikkerne til at få sænket skatten på arbejde, ikke mindst marginalskatten, så er der grund til ikke bare bekymring, men nærmest opgivelse.

Ved ikke at handle i tide sender vi en ubetalt regning videre til vores børn og børnebørn. Efter min opfattelse vil der være tale om et generationstyveri, hvor de ældre generationer stjæler fra de yngre generationer.

Måske er der behov for et nyt ungdomsoprør?